
Hjemmelavet surdejspizza med pepperoni, skinke og grønt
- Tid i alt: 2 timer
- 4 pizzaer
- Specielle redskaber: evt. røremaskine, evt. pizzasten eller bagestål.
Ingredienser
Pizzadej:
- 50 g. gær
- 5 dl. lunkent vand
- 1 dl. surdej (stuetemperatur og klar til brug)
- 6 spsk. olivenolie (+ lidt til skålen, som dejen hæver i)
- Ca. 500-600 g. pizzamel (mærk efter, hvornår dejen begynder at slippe skålens kanter)
- 2 tsk. salt
Fyld:
- 1 dåse pizzasauce fra Mutti
- Revet ost
- Pepperoni, skinke, grøntsager – det du har lyst til
- Friske og eller tørrede krydderurter
Fremgangsmåde
Pizzadej:
- Kom gær og vand i din røreskål. Rør godt rundt.
- Tilføj surdej, olivenolie og salt.
- Kom mel i lidt ad gangen, mens dejen ælter. Hæld kun mel i skålen, til dejen begynder at slippe kanterne.
- Skær dejen ud i fire klumper.
- Kom olivenolie i fire skåle, kom en dejklump i hver skål og lad dejklumperne hæve i ca. 1 time under et viskestykke.
Pizza:
- Tænd ovnen på 250 grader varmluft og sæt din bagesten nederst i ovnen.
- Drys mel på bordet, hæld en dejklump ud og brug hænderne til at trykke pizzaen flad (hvis du bruger kagerulle, vil dejen trække sig sammen og være svær at arbejde med). Gentag med alle pizzaerne.
- Flyt pizzaerne over på hver sit stykke bagepapir, mens du gør fyldet klar.
Fyld:
- Skyl og skær grøntsager i mundrette stykker.
- Skyl og pluk friske krydderurter, hvis du vil have det på pizzaerne.
- Kom 1/4 dåse pizzasauce på hver pizza og smør det godt ud.
- Kom toppings på pizzaerne.
- Træk pizzaerne med bagepapiret over på bagestenen én ad gangen, og bag pizzaen i ca. 8-10 min., til den er gennembagt og sprød i kanterne.
- Servér lækre surdejspizzaer.
- Velbekomme!
Jeg elsker altså også den nemme løsning en gang i mellem – og så bruger jeg færdige surdejspizzabunde. Det er nemt og virkelig lækkert! Se to lækre bud på surdejspizzaer nedenfor!