Dumplings med fyld af svinekød og grøntsager

Ingredienser

Dumplingdej:
  •  200 g. mel (måske lidt mere, måske lidt mindre – mærk efter, hvordan dejen føles)
  • 1/2 tsk. salt
  • 2 dl. kogende vand 
Fyld:
  •  250 g. hakket svinekød
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. friskhakket ingefær
  • 1 gulerod
  • 1 tsk. grøntsagsbouillon
  • 1/2 potte purløg
  • Salt og peber
  • Madolie
Sojadip:
  • 1/2 dl. soja
  • 2 spsk. fiskesauce
  • 1 spsk. risvineddike
  • 1 tsk. sesamfrø
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Fremgangsmåde

Dumplingdej:
  1.  Kom mel og salt i en skål. Rør rundt.
  2. Tilføj kogende vand lidt ad gangen, imens du rører rundt. 
  3. Ælt dejen, til den er smidig og har samlet sig. Pas på fingrene, dejen er varm! Tilføj mere mel, hvis det er nødvendigt. 
  4. Kom film om dejen eller læg den i en plastikpose. Lad dejen hvile i ca. 30 minutter. 
Fyld:
  1. Pil og hak løg og hvidløg fint.
  2. Skræl og riv ingefær fint. 
  3. Skyl og hak purløg fint. 
  4. Skræl og riv gulerod på den grove side af et rivejern. 
  5. Kom hakket svinekød i en skål med løg, hvidløg, ingefær, purløg, gulerod, bouillon, salt og peber. Rør godt rundt i farsen, til den er lind. Kom farsen på køl, indtil den skal bruges. 
Dumplings:
  1. Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord (du kan også bruge en pastamaskine, hvis du har sådan en). 
  2. Skær cirkler i dejen med en udstikker, eller brug et glas til at måle med og skær med en kniv. Cirklerne skal være en lille knytnæves størrelse. 
  3. Tag farsen ud af køleskabet.
  4. Læg 1 tsk. fars i midten af dejen, kom lidt vand i kanterne og fold dine dumplings. Lav et lille fold på midten, og læg da små folder indover hinanden på den ene side. Gør det hele vejen hen. Fortsæt, til du ikke har mere dej. 
  5. Varm en pande op med lidt olie og steg dine dumplings i ca. 3-4 min., til de har fået farve.
  6. Hæld 1/2 dl. vand på panden og læg låg på, så dine dumplings kan dampe.
  7. Damp dine dumplings i ca. 10 min., til de er gennembagte, og kødet er gennemstegt.
Sojadip:
  1. Kom soja, fiskesauce og risvineddike i en lille skål og rør rundt. Top med sesamfrø.
 
Servér dumplings toppet med lidt ekstra sesamfrø og spis sojadip til. 
Velbekomme! 

Skriv et svar