
Rustik svampesuppe med brød
Denne rustikke svampesuppe med brød smager skønt og er cremet. Opskriften tager ikke lang tid at lave, og den ville både være perfekt som forret eller bare på en hverdagsaften, hvor man skal lune sig ekstra godt!
- Tid i alt: ca. 40 min
- 2 portioner
Ingredienser
Rustik svampesuppe:
- 1 stor bakke svampe (fx østershatte) (ca. 500 g.)
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk. smør
- 1 liter vand
- 1 grøntsagsbouillon
- 250 g. creme fraiche (18 eller 38%)
- Tørret timian, salt og peber
- Hvidvinseddike eller citronsaft
- Lækkert brød
Fremgangsmåde
Rustik svampesuppe:
- Rens svampe og skær i grove tern.
- Pil og hak løg og hvidløg.
- Steg svampe, løg og hvidløg godt af på en pande med smør.
- Tilføj vand og bouillon og kog op, til suppen har taget farve (ca. 10 min.)
- Vend til sidst creme fraiche i og smag til med timian, salt, peber og eddike eller citronsaft. Suppen må ikke koge herefter, da det kan skille creme fraichen.
- Servér rustik svampesuppe med brød til.
Velbekomme!