
S’mores dessert: chokolademousse, knust kiks og brændt marengs
- Tid i alt: 3 timer
- Personer: 4 store portioner, eller 6 mindre
- Specielle redskaber: elpisker, sprøjtepose med stjernetyl, flamberingsbrænder, serveringsglas
Ingredienser
Chokolademousse
- 175 g. chokolade
- 1 dl. sødmælk
- 2 dl. piskefløde
- Et nip salt
Marengs
- 2 æggehvider
- 100 g. sukker
- 1 tsk citronsaft
Kiks
- Digestive kiks (en til hvert glas)
Fremgangsmåde
Chokolademousse
- Kom chokoladen over et vandbad i en gryde. Smelt det.
- Mælken varmes i en lille skål til det er lunt i mikroovnen eller i en anden gryde.
- Når chokoladen er smeltet, hældes mælken over chokoladen.
- Rør med en dejskraber til massen er blank og ensartet.
- Kom chokolademassen på køl, så den bliver lun.
- Pisk fløden til let flødeskum, og vend det forsigtigt rundt i chokolademoussen.
- Når moussen er ensartet hældes den på glas.
- Kom film over glassene, og sæt dem på køl natten over eller 2-2,5 time.
Marengs
- Pisk æggehviderne lyse og luftige med citronsaften.
- Hæld derefter sukkeret i lidt af gangen.
- Pisk i ca. 8 minutter til marengsen er blank og glossy.
Samling af desserten
- Knus Digestive-kiksene og hæld dem på chokolademoussen.
- Marengsen kommes i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjtes i små toppe oven på chokolademoussen.
- Brug en flamberingsbrænder til at brænde marengsen – pas på at kiksene ikke brænder!
Servér straks – Velbekomme!
Tip
- Der skal ikke sukker i chokolademoussen, så hvis du har en ekstra sød tand, kan du bruge lys/hvid chokolade eller tilføje sukker, hvis du vælger at bruge mørk chokolade.
- Pynt evt. også med bær.