
Deluxe påskeæg med marcipan, nougat og pistacienødder
- Tid i alt: 45-60 min
- Personer: 6 personer/6 æg
- Specielle redskaber: silikonemåtte, kagerulle, små chokolade-gafler til at holde æggene med, når de dækkes i chokolade
Ingredienser
- 150 g. lys chokolade
- 50 g. mørk chokolade
- 200 g. ren, rå marcipan
- 60 g. nougat
- Grøn frugtfarve
- 1-2 spsk. flormelis
- Pistacienødder til pynt
Fremgangsmåde
- Kom lidt flormelis på silikonemåtten, så ikke marcipanen klistrer fast.
- Farv marcipanen grøn, eller den farve du ønsker.
- Del marcipanen op i 6 klumper (eller flere, hvis du vil have mindre påskeæg).
- Rul klumperne ud med en kagerulle. Arbejd med en klump af gangen, så ikke marcipanen tørrer ud og revner.
- Rul en klump nougat i hånden og læg den på marcipanen.
- Fold marcipanen rundt om nougatklumpen og form marcipanen til et æg (hav med fordele varme hænder (vask hænder i varmt vand, tør dem), det hjælper marcipanen med ikke at revne).
- Smelt den lyse chokolade over et vandbad.
- Kom æggene på en chokoladegaffel en af gangen, og hæld chokolade over ægget (over vandbadet, så den resterende chokolade ryger tilbage i skålen over vandbadet).
- Bank æggene af på chokoladegaflen, så der kommer et tyndt, jævnt lag chokolade.
- Smelt den mørke chokolade over et vandbad og kom den på en sprøjtepose (eller i en normal frysepose). Klip et meget lille hul!
- Lav striber med mørk chokolade over påskeæggene.
- Rist evt. pistacienødder på en pande, så de smager af mere.
- Hak pistacienødderne fint og drys æggene.
- Stil æggene på køl!
- Når chokoladen har sat sig, kan æggene spises. Velbekomme!
Tip
- Temperér evt. chokoladen, så æggeskallen knækker og er sprød!