Nem Apple Pie

Jeg elsker alt med æbler og kanel – og jeg elsker især, når det går lidt stærkt, da mine cravings kan komme helt akut!
Derfor har jeg prøvet at lave Apple Pie med købt tærtedej! På den måde kunne jeg få æbletærte hurtigt uden de lange køleprocesser, når man laver tærtedej (og så kunne jeg få lov til bare at pynte, som jeg elsker!)

Dejen er ikke sød, så der skal godt med sukker i æblefyldet.

Tærten smager skønt med flødeskum, creme fraiche eller en kugle vaniljeis. 

Velbekomme! 

KØB HOS NEMLIG

Ingredienser

Apple Pie

  • 1 eller 2 pakker færdig tærtedej (alt efter om du vil lave et låg til tærten)
  • 8 mellemstore æbler
  • 1 stor spsk. smør
  • 1 dl. sukker
  • 1 spsk. kanel
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • Lidt mælk eller æg til pensling
  • Flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis til servering 
 

 

 

 
 
 
 
 
 

Fremgangsmåde

Apple Pie:

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft og find en bagerist frem. 
  2. Skræl æbler og skær dem i tynde både.
  3. Kom smør på en pande og lad det bruse op.
  4. Tilføj æblerne på panden sammen med sukker, kanel og vaniljesukker. Steg æblerne af i et par minutter.
  5. Tilsæt vand til æblerne, rør rundt og læg låg på. Lad æblerne falde lidt sammen. 
  6. Fold tærtedejen ud og læg den i tærteformen. Sørg for at presse dejen godt op ad kanterne. Fjern overskydende dej og læg det til side.
  7. Kom æblerne i tærten og spred dem godt ud.
  8. Pak den anden tærtedej ud, hvis du vil lave et låg til tærten.
  9. Skær strimler af dej, som du kan flette et låg med.
  10. Flet et låg af dejen ovenpå tærtedejen – det kan være lige efter dit eget ønske. Kun fantasien sætter grænser.
  11. Pensl dejen med æg eller mælk.
  12. Bag tærten i ca. 30 minutter, til den er gylden og gennembagt.
Servér nem Apple Pie med flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis.
Velbekomme! 
 
 
 

Skriv et svar