Mexi-fyldte peberfrugter
Disse skønne peberfrugter er fyldt med mexi-kød og gratineret i ovnen med cheddar.
Servér evt. med en lækker couscoussalat til.
Velbekomme!
- Tid i alt: 30 minutter
- 2 personer
Ingredienser
Mexi-fyldte peberfrugter:
- 2 peberfrugter
- 1 løg
- Olie
- 200 g. hakket kød (gris, okse, kylling)
- 1/2 brev taco-krydderi
- Salt og peber
- 1/2 pose cheddar (ca. 100 g.)
Evt. en lækker couscoussalat, salsa, og creme fraiche ved siden af.
Fremgangsmåde
Mexi-fyldte peberfrugter:
- Tænd ovnen på 220 grader varmluft og find en bagerist frem.
- Skyl og halvér peberfrugterne. Fjern kernehuset.
- Bag peberfrugterne i et ovnfast fad i ovnen i ca. 10 min., imens du laver mexi-fyldet.
- Pil og hak løg fint.
- Kom olie på en pande og varm panden op.
- Steg løg, til de er bløde.
- Kom kød ved og brun det godt af.
- Tilføj taco-krydderi og rør godt rundt. Smag til med salt og peber.
- Kom mexi-fyldet i peberfrugterne, top med revet cheddar og gratinér peberfrugterne i ca. 5 min., til de er gyldne, og osten er smeltet.
- Servér mexi-fyldte peberfrugter med en salat eller couscous ved siden af. Nyd med salsa og creme fraiche.
Velbekomme!