Madbrød med tundeller, grønt og dressing

Den anden dag fik vi hurtige madbrød med de her små tundeller i. Vi elsker tundeller herhjemme, de er billige at lave og så tager det ikke så lang tid at bikse sammen.


Jeg serverede madbrødene med frisk og syrlig dressing. Haps!

Ingredienser

  • 4 madbrød

Tundeller:

  • 2 dåser tun
  • 2 æg
  • 1/4 bundt forårsløg 
  • 1 dl. havregryn
  • 1/2 dl. mælk
  • 1,5 dl. mel
  • Salt og peber
  • 2 tsk. hvidløgspulver

Grønt:

  • 1/2 spidskål
  • 1 tomat
  • 1/4 agurk 

Purløgsdressing:

  • 1/2 potte purløg
  • 250 g. creme fraiche
  • 1/2 citron (saft)
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Tundeller:

  1. Kom tun, æg, fintskåret forårsløg og havregryn i en skål. Rør godt rundt.
  2. Tilføj mælk og rør. 
  3. Kom mel i, til konsistensen er god. Måske skal der tilføjes mere.
  4. Krydr med salt, peber og hvidløgspulver.
  5. Steg tundeller på panden i lidt olivenolie.

Grønt:

  1. Skær grøntsager i mundrette stykker og kom i skåle til servering.

Dressing:

  1. Snit purløg fint og bland med creme fraiche. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Madbrød:

  1. Lun madbrødene i ovnen efter pakkens anvisninger.

Servér madbrød fyldt med grønt, tundeller og dressing. Velbekomme!

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Else Leerhøy

    Hej Andrea
    Hvor finder jeg din opskrift på svampet Jordbærkage ( i bradepande) med pynt af Hyldeblomt?
    Venlig hilsen
    Else Leerhøy

    1. Andrea

      Hej Else. Du finder opskriften i beskrivelsen af jordbærkagevideoen.😊

Skriv et svar