Græskar

Cremet græskarsuppe med creme fraiche, ristede græskarkerner og persille

Ingredienser

  • 1 hokkaidogræskar
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 store gulerødder
  • 4 små kartofler eller 1 bagekartoffel 
  • 2 grøntsagsbouillonterninger
  • 6 dl. vand
  • 250 ml. madlavningsfløde
  • ½ tsk. stødt ingefær
  • ½ tsk. cayennepeber (eller mere, hvis du vil have god varme) 
  • Saften fra ½ citron
  • Salt og peber

Til servering

  • Græskarkerner
  • Cremefraiche 
  • Persille 

Fremgangsmåde

  1. Vask græskarret grundigt – skallen skal koge med, da den giver en flot farve. 
  2. Skyl, skræl og hak alle grøntsager og svits dem i lidt olie på en pande.
  3. Kom vand og bouillonterninger ved grøntsagerne – lad dem småsimre i 20 minutter under låg.
  4. Når grøntsagerne er helt møre, stavblendes eller blendes suppen til den er helt cremet.
  5. Tilsæt madlavningsfløde, citronsaft og krydderier.
  6. Smag suppen til, hvis den mangler noget.
  7. Rist græskarkernerne på en pande, så de får lidt varme og farve.
  8. Servér suppen med cremefraiche, græskarkerner og hakket persille.

Velbekomme!



Tip

  • Du kan altid komme færre/flere andre grøntsager i suppen, hvis du har noget i køleskabet, der skal bruges. Vi valgte kartofler for konsistens og gulerødder for lidt sødme og farve.

Prøv også:

Skriv et svar