
Jordbærkager af mazarintærter, kagecreme og jordbær
Dette er den nemmeste måde at imponere dine gæster uden at have stået i køkkenet hele dagen. Hvis ikke du har prøvet Tik Tok-trenden endnu, så er det bare at komme i gang! Hvem kan stå for mazarintærte, pisket creme og jorbær? Mums!
- Tid i alt: 30 minutter
- 8 stk.
- Specielle redskaber: sprøjtepose med tyl, udstikker.
Ingredienser
- 1/2 brev kagecreme
- 2,5 dl. sødmælk
- 1 dl. fløde
- 2 mazarintærter
- Ca. 8 jordbær
- Evt. chokoladeknapper, tørrede blomster eller andet pynt
Fremgangsmåde
- Lav kagecremen efter posens anvisninger (jeg har brugt et halvt brev kagecreme eller mindre).
- Lad cremen stå på køl, til den har sat sig.
- Rør i cremen, til den er lind.
- Pisk fløde til flødeskum og vend det sammen med kagecremen.
- Kom kagecremen i en sprøjtepose med en tyl.
- Udstik mazarintærterne med udstikkere i den størrelse, du kunne tænke dig. Jeg fik 4 små kager af hver mazarintærte – altså 8 i alt.
- Skyl og skær jordbær i kvarte.
- Pynt dine små mazarintærter med creme, jordbær og pynt.
- Velbekomme!