
Chiagrød med kokos og mangopuré
- Tid i alt: 20 minutter (+ natten over)
- 2 personer
- Specielle redskaber: stavblender
Ingredienser
Chiagrød:
- 1 dl. chiafrø
- 3 dl. kokosmælk
- Lidt sødemiddel, honning eller sukker (ca. 1 tsk.)
- 1-2 dl. yoghurt (efter eget valg)
Mangopuré:
- 150 g. frossen mango
- Lidt citronsaft
Toppings:
- Müsli, bær eller fx mynte. Det er op til dig!
Tip!
Har du rester af mangopuré, kan du med fordel lave denne skønne frozen yoghurt med mangopuré, chokolade og hindbær. Mums! (Se opskrift nedenfor)
Har du rester af mangopuré, kan du med fordel lave denne skønne frozen yoghurt med mangopuré, chokolade og hindbær. Mums! (Se opskrift nedenfor)
Fremgangsmåde
Chiagrød:
- Kom chiafrø i en skål med kokosmælk og sukker/honning eller sødemiddel. Rør godt rundt og stil det på køl natten over.
Mangopuré:
- Kom mango i en gryde med lidt citronsaft og kog det op, til mangoen er mør (ca. 7 min.)
- Stavblend mangoen, til det bliver en glat puré. Stil puréen på køl til næste dag.
Chiagrød, fortsat:
- Næste morgen røres chiagrød sammen med yoghurt, til det har den ønskede konsistens.
- Anret chiagrød i fine glas i lag med mangopuré.
- Top chiagrøden med lige de toppings, du kunne tænke dig.
- Velbekomme!