
Æggemad med hjemmerørt mayonnaise og sprødt kyllingeskind
- Tid i alt: 30 min
- 1 stk.
Ingredienser
Sprødt kyllingeskind:
- Kyllingeskind (fra kyllingeoverlår f.eks.) ¨
- Salt
Æggemad:
- 1 skive rugbrød
- 5 vagtelæg (pr. skive rugbrød)
- Friske grønne tomater (røde kan også bruges)
- 1 spsk. hjemmerørt mayonnaise (se opskrift nedenfor)
- Lidt persille til pynt
- Salt
- Peber
Fremgangsmåde
Sprødt kyllingeskind:
- Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
- Flå forsigtigt kyllingeskindet af kyllingen og eventuelt ved hjælp af en urtekniv.
- Når kyllingeskindet er fri, lægges det på et skærebræt, og bagsiden af kyllingeskindet skrabes så vidt muligt fri for overskydende fedt. (Springes dette trin over, vil skindet ikke blive sprødt).
- Tag herefter en bageplade med bagepapir og læg skindet på. Skindet skal strækkes så langt det kan og breddes helt ud. Krydr med salt.
- Der lægges et stykke bagepapir mere oven på kyllingeskindet, og et tungt fad sættes oven på skindet. Dette vil presse skindet til at blive sprødt, så ikke det bobler op, mens det varmer.
- Skindet skal have ca. 30 minutter – men kig til det undervejs, da forskellige ovne kan variere i varme.
Fyld:
- Kog vagtelæg i 2 minutter og 40 sekunder, så er de stadig lækre indeni. Kom dem i koldt vand, til de er kølet ned.
- Skyl tomater og persille, så de er klar til brug.
- Rist rugbrødet (hvis det lyster).
Samling af æggemaden:
- Kom en god klat mayonnaise i bunden af æggemaden, anret derefter med æg, tomater, sprødt kyllingeskind og persille.
- Top æggemaden med salt og peber.
- Velbekomme!